Jeg måtte stikke af hjemmefra for at få retten over mit liv

Den libanesisk-palæstinensiske kvinde fortæller om sit liv, efter hun en tidlig morgen klatrede ud af sit vindue.

Artikel i Politiken 15/11-2015

  •  

    "Det var ikke nemt for mig at forlade det religiøse samfund, som jeg er født og opvokset i. Det er ti år siden, jeg forlod religionen, og jeg har sidenhen gennemlevet et væld af følelsestilstande såsom: vrede, bitterhed, desillusion, apati etc. Jeg mener dog nu at have bearbejdet meget af det, og jeg bliver kun fortrøstningsfuld, når jeg møder et initiativ som Eftertro. Jeg vil endda driste mig til at sige, at det giver mig håb."

    Christopher 

  •  

    Jeg har ikke nok ord til at beskrive hvor skønt det var, at møde så mange dejlige mennesker og få rum og tid til at snakke om emner jeg til dagligt ikke kan tale om. Jeg er altid rigtig glad og fyldt med energi når jeg kommer hjem fra kaffemøderne. Det er for mig et slags pusterum, og et sted hvor jeg kan få et socialt fællesskab, som jeg har savnet længe. Mange tak til alle de engagerede medlemmer der har fået det op at stå og gjort det muligt for os at mødes. Af hjertet tak for det gode arbejde.

  •  

    "Religionen undertrykte min menneskelighed. I dag har jeg friheden til at være mig selv, til at være naturlig."

  •  

    "Selvom jeg på overfladen var en del af et stort fællesskab, følte jeg mig meget alene med min tvivl."

  •  

    "Det var en opvågnen for mig, at der kunne findes en verden uden religion. Da jeg brød med det trossamfund, jeg var født ind i, søgte jeg stadig. Det var mere naturligt for mig at lede efter en gud, hvor end han måtte være, end at stoppe op og overveje om han overhovedet fandtes. Jeg har måttet tage aktiv stilling til verden ud fra, hvad jeg selv synes, og ikke hvad andre siger, at en gud har bestemt."

  •  

    "At undertrykke tvivlen gjorde mig fysisk dårlig. Da jeg tillod mig selv at tvivle gav det omgående en forløsning."

  •  

    "Jeg føler mig som et bedre menneske siden jeg indså, at alt ikke er skabt for mig."

  •  

    "I Eftertro er der plads til mig som individ, uden at der en dømmende kraft til at vurdere og overvåge mig."

  •  

    "Det snart er 25 år siden jeg forlod troen, men selv idag har mit møde med Eftertro og andre tidligere troende været fantastisk givende. Der er en særlig forståelse, når man taler med andre, der selv har prøvet det. Nærmest en indforståethed, - som at tale med en gammel ven. Selv på tværs af tidligere trossamfund og religioner, har vi meget at dele."

    Søren

  •  

    "Jeg oplevede troen forsvandt gradvist efterhånden som jeg syntes at vokse fra den. I stedet for at være givende og inspirerende, kom den til at virke som en spændetrøje, hvor jeg oplevede mig bundet på menneskelighed, livssyn, intellektuel integritet, handlingsmønstre og livsførelse. De religiøse forklaringer slog ikke længere til og i stedet for at klamre mig til dem, gav jeg slip. Det har haft sine konsekvenser, men jeg har aldrig fortrudt det."
    David

  • "Jeg har da helt klart genfundet troen ved at være med i forløbet omkring Eftertro. Troen på mig selv og troen på andre. Men også troen på at jeg ikke er alene om mine oplevelser, og troen på at jeg sammen med ligesindede står stærkt ved at turde dele oplevelserne med andre og turde tage personligt ansvar for vores liv og fremtidsdrømme. Det at møde et fællesskab udenfor religiøse dogmer, der netop er næstekærligt og rummeligt - giver livet masser af mening. Her er der plads til netop mig, der er plads til individet og samhørighed på trods af forskeligheder. Jeg tror på mennesket og det gode i det uden at der skal være en dømmende kraft til at vurdere og overvåge mig og mine gerninger – jeg kan godt selv, og fællesskabet med alle de andre dekonvertitter gør det bare endnu bedre."

    Anette