Peblish portræt Sonni Boel Scientology

Nørden, der ville kende sig selv

Ønsket om personlig udvikling blev vejen ind i Scientology for Sonni Boel. Han ledte efter svar - og fandt at befrielsen fra at tænke var det mest tiltrækkende. I dag har han fundet glæden ved følelseslivet.

Sonni Boel, født 1961 i Munkebo

Interviewet af Anders Stjernholm

Barndommen

Sonni Boels barndom er ikke præget af religion, hans mor er skabskristen og har det fint med, at sønnen vælger en nonfirmation. Han er et begavet barn. Typen der aldrig laver lektier og alligevel scorer topkarakterer. Det samme gælder i søndagsskolen, hvor vers og salmer nemt bliver lært udenad. Historier om Jesus, mirakler og Gud bider ikke på ham, men da han er teenager, bliver UFOer og det paranormale dragende - science fiction i alle afskygninger bliver dyrket. Især parapsykologi som hypnose, telepati og telekinese.

"Jeg har prøvet af sidde og stirre på en tændstik, for at få den til at bevæge sig," griner han.

I dag beskriver han sin interesse for parapsykologi som en flugt fra virkeligheden. For livet i Struer efter forældrenes skilsmisse var ikke nem. Ifølge hans mormor og søster fik de to børn nervepiller for at klare hverdagen. Derfor kan Sonni ikke så godt huske de år.

4 – 7. klasse i Randers beskriver Sonni som et helvede, men herefter tager livet et skridt opad, da han starter på efterskole på Samsø. Her bliver hans boglige evner mere værdsat, og kælenavnet "Fessor" er til at klare, når pigerne beder om massage efter hjælpen med at forstå andengradsligninger og geometri. Til hans frustration bliver det som oftest ved massagen, og mangel på kvindelig opmærksomhed og anerkendelse er i det hele taget et dominerende punkt på dagsordenen for ham.

Troen

Sonni kommer i Scientology via sin onkel og tager sit første kursus som 19-årig. Det handler om personlig kommunikation.

"Vi trænede at sætte sig foran et menneske, kigge vedkommende i øjnene og kommunikere uanstrengt."

Sonni er en logisk funderet mand - og som tjener og fast gæst i Odenses natteliv er kommunikation en mere mekanisk størrelse for ham, som han egentlig mestrer.

"Men jeg kunne aldrig få de damer, jeg helst ville have."

Og det ændrer kurset faktisk ikke på. Men Sonnis kommunikation med andre bliver bedre. Og med en personlig gevinst, der kan måles og vejes, er interessen for Scientologys univers vakt.

Han begynder at komme i Scientology-kirken i København. Den boglige karriere stopper tidligt, men som scientolog kan Sonni excellere. Bøgerne og kurserne bliver gennemført i lyntempo og roserne regner over ham.

"Anerkendelsen får du jo hele tiden. "Ej, hvor du god. Du er så dygtig, hurra". Det føles simpelthen så fedt. I dag kan jeg se, at jeg lærte mange mekanikker, men jeg lærte aldrig at elske mig selv eller andre. Jeg lærte, at jeg havde uendeligt potentiale, men at jeg ALDRIG var god nok - og at jeg skulle forbedre mig."

Fra 1985 og frem lever Sonni simpelt.

"Jeg gjorde rent - og tjente mange penge, fordi jeg var vanvittigt pligtopfyldende - og så tog jeg kurser og fik terapi. Så der var intet at tænke over."

Lige i starten var det muligheden for selvudvikling, der trak Sonni til Scientology, men trosaspektet kom ret hurtigt indover.

"Jeg troede på hele Scientologys univers. Helt konkret går terapien ud på, at du bliver stillet spørgsmål om din fortid og det forventes, at mange af svarene ligger i dine tidligere liv. Du opfordres til at komme med før-livshistorier, som er falske minder, vil jeg mene i dag. Jeg troede, at jeg havde været Julius Cæsar, amerikansk soldat i Korea, læge i USA i tyverne…"

"Da de falske minder var etableret, blev de også brugt i forbindelse med de terapiformer, der også findes i scientologien. Man finder forklaringer på alle mulige fejl og mangler. Man er "lykkelig" – jeg har meget haft intense lykkefølelser, men den indre usikkerhed var der altid; du er aldrig god nok, og du har reelt kun værdi, når du er noget for andre og for gruppen. Jeg var stadig en ensom lille usikker dreng indeni, der frygtelig gerne ville elskes og accepteres."

Økonomien går fløjten for Sonni, der en dag får besøg af fogeden. Han bor på et lejet værelse hos nogle top-scientologer, og har opbygget en gæld på 700.000.

"Jeg boede på 14 m2 med rod og beskidt vasketøj i en stresstilstand forklædt som lykke og troede, at jeg var i gang med at redde verden."

En menig scientolog samler ham op - og i modstrid med ledernes ønsker - hjælper hun ham med at sige nej til ledelsens uendelige tiggeri og får ham i stedet til at koncentrere sig om at betale gæld af. Han fortsætter dog i kirken og med kurserne.

Tvivlen

I 2002 tager Sonni på et kursus-skib i Caribien, fordi han er kommet til penge igen og ønsker at forbedre sig yderligere. Men her tvinger lederne ham til at blive på skibet, indtil han har klaret sin eksamen, før han må flyve hjem - også selvom han nu ikke længere har ferie.

"Jeg fortalte dem, at jeg skulle hjem og på arbejde, og at jeg ikke havde penge til mere, men de var iskolde. De beordrede mig til at ringe hjem at finde nogen, der kunne låne mig fem- til titusind mere."

"Til eksamen måtte jeg fake mig lykkelig, så jeg kunne klare et E-meter-check, som jo skal vise, at du er glad og tilfreds. Først der kunne jeg komme hjem." (E-metere er apparater, dog måler svag elektrisk modstand i kroppen, red.)

Efter den oplevelse ser Sonni nu anderledes på kirken. Der er kommet små ridser i lakken, som den analyserende hjerne ikke kan undgå at spotte. En af de ridser viser tydeligt, hvad for en tankegang Sonni besidder:

I en bog af Scientology-grundlæggeren L. Ron Hubbard, fortæller han en historie om et tidligere liv på en fjern planet, hvor han kørte racerløb. Ja, det er faktisk ikke den del, Sonni finder urealistisk. Den præmis holder jo ganske fint, når først tanken om intergalaktisk reinkarnation er indprentet i hjernen. Logikken knækker ved en detalje: I disse racerløb er der bomber på banen – atombomber - og publikum er beskyttet af blyruder.

"Uanset om ruderne havde bly i sig, som måske kunne holde noget radioaktivitet tilbage, ville en atombombe jævne alt i en radius på ti kilometer med jorden og ødelægge alt ud til 80 km. En landmine kunne have gjort jobbet, så det gav simpelthen ikke mening. Det lyder måske utroligt, at jeg ikke havde set det før, men jeg kunne få alle hans andre udtalelser til at give mening og få det viklet omkring det univers, jeg havde fået opbygget."

En anden ridse i lakken er ændringer i noget af Scientologys kildemateriale, som er L. Ron Hubbards ord og derfor er hellige.

"Logikken og det at det "helligste" var blevet ændret gjorde udfaldet for mig. Jeg holdt op med at tro på organisationen, men troede stadig på den oprindelige ide - derfor troede jeg, at onde kræfter havde overtaget organisationen, og at det ikke var Hubbard selv, der havde beordret de ændringer."

Efter troen/kirken

"Hele min verden krakkelerede, da jeg gik ud af kirken. Hele mit voksne liv, som jeg kendte det, var forbi og min barndom og ungdom henlå i mørke. Al den grundlæggende forvirring og manglende selvværd og følelsen af ikke at være elsket, var der endnu, selvom livet havde gjort mig mere hårdfør."

Sonni bliver udsat for den efterhånden velkendte hetz fra kirken, hvor medlemmerne skriver disconnection-breve, som kommer i en lind strøm.

"Der findes et stykke papir, som i dag fortæller de medlemmer, der kender mig, at jeg er en psykopat, der kun vil dem ondt."

Sonni må med kone og nyfødt pige starte på et nyt liv stort set uden netværk eller sikkerhedsnet. Han fortsætter dog med egenterapi på de øvre niveauer i scientologien hos en uafhængig organisation i Frankfurt, som sælger kurserne meget billigere. Senere stopper han helt.

"Igennem denne sidste del af min rejse, har jeg set på mit selvværd og set, at man kan elske og blive elsket som person - uden at man skal betale for det med en eller anden valuta. Mange af mine logiske tilgange til livet, har jeg måttet tage op til overvejelse, da jeg efter jeg forlod kirken igen fik "tvivlens nådesgave" tilbage."

I dag

Fra tiden i Scientology har Sonni stadig to bøger og par gamle E-metere. Resten af det heftige bibliotek - tre flyttekasser - er smidt ud. Bøger og bånd for flere hundrede tusinder af kroner. Han bor alene med sin datter, er selvstændig vicevært og er ved at få gang i en praksis som coach og terapeut - han bliver færdiguddannet som sexolog i april 2016.

"Da jeg var i kirken, vidste jeg alt, jeg havde en logisk forklaring på alt og var villig til at droppe alt, der ikke passede ind i mit verdensbillede. Da jeg gik ud, blev jeg nødt til at se på alle mine grundlæggende antagelser og reevaluere dem i den verden, jeg nu befandt mig. Det har været en hård rejse, men jeg kan nu se en sag fra mange vinkler og kan sætte mig ind i skæve tankegange og følelser."

Kaffemøder og events

Grundet COVID-19 situationen afholdes kaffemøder i Odense, Århus og København efter gældende retningslinjer, dvs. at antallet af fremmødte afhænger disse og at forplejning medbringes af den enkelte. Mødet kan også være helt aflyst, så hold øje med kalenderen nedenfor.

Der afholdes også også online møder for medlemmer.

Hvis du ønsker at deltage eller blot vil have kontakt med Eftertro bedes du kontakte os på mail eller telefon

København

Aarhus

Odense

  •  

    "Jeg oplevede troen forsvandt gradvist efterhånden som jeg syntes at vokse fra den. I stedet for at være givende og inspirerende, kom den til at virke som en spændetrøje, hvor jeg oplevede mig bundet på menneskelighed, livssyn, intellektuel integritet, handlingsmønstre og livsførelse. De religiøse forklaringer slog ikke længere til og i stedet for at klamre mig til dem, gav jeg slip. Det har haft sine konsekvenser, men jeg har aldrig fortrudt det."
    David

  •  

    "At undertrykke tvivlen gjorde mig fysisk dårlig. Da jeg tillod mig selv at tvivle gav det omgående en forløsning."

  •  

    "Selvom jeg på overfladen var en del af et stort fællesskab, følte jeg mig meget alene med min tvivl."

  •  

    "I Eftertro er der plads til mig som individ, uden at der en dømmende kraft til at vurdere og overvåge mig."

  •  

    Jeg har ikke nok ord til at beskrive hvor skønt det var, at møde så mange dejlige mennesker og få rum og tid til at snakke om emner jeg til dagligt ikke kan tale om. Jeg er altid rigtig glad og fyldt med energi når jeg kommer hjem fra kaffemøderne. Det er for mig et slags pusterum, og et sted hvor jeg kan få et socialt fællesskab, som jeg har savnet længe. Mange tak til alle de engagerede medlemmer der har fået det op at stå og gjort det muligt for os at mødes. Af hjertet tak for det gode arbejde.

  •  

    "Religionen undertrykte min menneskelighed. I dag har jeg friheden til at være mig selv, til at være naturlig."

  • "Jeg har da helt klart genfundet troen ved at være med i forløbet omkring Eftertro. Troen på mig selv og troen på andre. Men også troen på at jeg ikke er alene om mine oplevelser, og troen på at jeg sammen med ligesindede står stærkt ved at turde dele oplevelserne med andre og turde tage personligt ansvar for vores liv og fremtidsdrømme. Det at møde et fællesskab udenfor religiøse dogmer, der netop er næstekærligt og rummeligt - giver livet masser af mening. Her er der plads til netop mig, der er plads til individet og samhørighed på trods af forskeligheder. Jeg tror på mennesket og det gode i det uden at der skal være en dømmende kraft til at vurdere og overvåge mig og mine gerninger – jeg kan godt selv, og fællesskabet med alle de andre dekonvertitter gør det bare endnu bedre."

    Anette

  •  

    "Det var en opvågnen for mig, at der kunne findes en verden uden religion. Da jeg brød med det trossamfund, jeg var født ind i, søgte jeg stadig. Det var mere naturligt for mig at lede efter en gud, hvor end han måtte være, end at stoppe op og overveje om han overhovedet fandtes. Jeg har måttet tage aktiv stilling til verden ud fra, hvad jeg selv synes, og ikke hvad andre siger, at en gud har bestemt."

  •  

    "Jeg føler mig som et bedre menneske siden jeg indså, at alt ikke er skabt for mig."

  •  

    "Det snart er 25 år siden jeg forlod troen, men selv idag har mit møde med Eftertro og andre tidligere troende været fantastisk givende. Der er en særlig forståelse, når man taler med andre, der selv har prøvet det. Nærmest en indforståethed, - som at tale med en gammel ven. Selv på tværs af tidligere trossamfund og religioner, har vi meget at dele."

    Søren

  •  

    "Det var ikke nemt for mig at forlade det religiøse samfund, som jeg er født og opvokset i. Det er ti år siden, jeg forlod religionen, og jeg har sidenhen gennemlevet et væld af følelsestilstande såsom: vrede, bitterhed, desillusion, apati etc. Jeg mener dog nu at have bearbejdet meget af det, og jeg bliver kun fortrøstningsfuld, når jeg møder et initiativ som Eftertro. Jeg vil endda driste mig til at sige, at det giver mig håb."

    Christopher