Peblish portræt Christian Trapp Schmidt Katolicismen

Tænkningen tog troen

Hvor meget katolicismen fyldte i Christians liv, blev han først klar over som voksen. Men så blev han til gengæld også pinligt bevidst om dens omfang. I dag ser han tilbage på barndommens religion med lige dele munterhed og alvor.

Christian Trapp Schmidt, født 1977 i Odense

Interviewet af Anders Stjernholm

Barndommen

Religionens omfang strejfede ikke Christians tanker som enebarn i hjemmet i Odense. Men når han i dag som voksen kigger tilbage, står det anderledes klart: "Det fyldte jo grotesk meget! Dengang tænkte jeg ikke over det, men i bakspejlet fyldte det helt enormt meget." Han ler lidt, mens han understreger sin indsigt.

Tilbage i 80ernes Odense er Christians far – ligesom farfaren – organist i den katolske kirke. Moderen sidder i menighedsrådet, og i det hele taget er familien en vigtig del af det katolske miljø i Odense. Krucifikser hænger over alle døre, og små statuetter af f.eks. Jomfru Maria står i hver eneste rum.

Troen

Jesus' liv og lære, som fortalt i Biblen, var en utvetydig størrelse for Christian. Og ligesom for de fleste børn handlede det om forældrenes påvirkning.

"Mine forældre havde sådan en sjov evne til at lave en split brain. Når de talte om det dogmatiske: kødets opstandelse og det evige liv – de her forskellige religiøse tematikker – så var det bare fakta. Men på den anden side udelukkede de slet ikke evolutionslære, og jeg har aldrig hørt tale dem ned om homoseksuelle – og de havde mange homoseksuelle venner. Men når vi talte teologi, kunne jeg mærke, at der var ting, vi ikke skulle tale om."

Udadtil er Christians barndom helt alle som alle andres. Troen fylder ikke noget i skolen, eller når han ser sine venner. Religion hører hjemmet og privatlivet til.

Tvivlen

Som teenager stopper den faste kirkegang for Christian, og da han flytter hjemmefra, bliver der plads til flere tanker om verden og religionen.

"Det var en længere proces, men det tog vel for alvor fart, da jeg begyndte at læse på universitet. Fremfor alt var det vel den intellektuelle horisontudvidelse ved at begynde på universitetet."

Christian begynder at læse historie på Syddansk Universitet. Og det er her, at tvivlen rigtig får plads at spille på.

"Fagene, der lærer os at tænke – videnskabsteori og videnskabsfilosofi – hvor vi lærer om selve tankeprocessen. De fik mig til at tænke over rigtig og forkert, og gav mig anledning til at genoverveje, hvordan jeg konstruerede min virkelighed. Og den konstruktion, jeg var blevet opdraget i, gav jo – i forbløffende fart – mindre og mindre mening. Det mundede ud i en rent intellektuel forundring over: Hvorfor tror jeg i grunden på det her?"

Efter troen

At miste troen er ikke ubetinget glædeligt for Christian.

"Det er lidt to-delt. På den ene side er det en vældig befrielse at slippe for forestillingen om den her altseende, alt-blandende-sig-i faderskikkelse, der ser og hører alt, hvad du gør.

På den anden side er der et kæmpe spring… du hopper jo ud i et stort sort hul, hvor du har været vant til tanken om frelse, og at du skal gense afdøde familiemedlemmer. Og så pludselig slår det dig: Det passer ikke. Vi er her kun en gang. Den her verden er ikke skabt af nogen med noget formål."

Tanken om formål – at livet har en begrundelse og en mission – er en han grubler over i længere tid.

"Og religionen giver jo en følelse af sammenhørighed. Og en følelse af formål, som er befriende – men den er også uhyggelig. Det var den i hvert fald for mig, da jeg blev klar over den."

I dag

Christian melder sig ud af den katolske kirke i sine sene tyvere. Familie og venner accepterer skiftet uden problemer, dog erkender Christian, at havde hans forældre været i live, havde processen været anderledes.

"Jeg ville formentlig have gjort det af principielle årsager uanset, men det var nok blevet sværere."

I dag kalder han sig "næsten-ateist", blandt andet for ikke at blive associeret med hardcore ateister.

"Men jeg er i hvert fald lige så sikker som på enhjørninger og havfruer. Ting vi jo alle sammen godt ved ikke findes. Vi er nogenlunde i samme spektrum," forklarer han med hænderne flagrende og smilet spændt i iver efter at forklare mig sine tanker.

At religionen på den måde snød ham for indsigt om verden tidligt i livet, gør ikke Christian vred, selvom han tydeligvis er en tænkningens mand.

"Det har ikke taget noget fra mig. Det har ikke ødelagt noget. Men det er irriterende, når jeg nu rent intellektuelt godt kan se det, at sandsynligheden for en skabende eller opretholdende gud er uendeligt lille, så er det svært mentalt at slippe det, når det i den grad er blevet kodet ind i mig fra barnsben af."

-Hvad for indkodninger er det for eksempel?

"Håbet om evigt liv kan jeg stadig godt savne, hvis jeg ikke reflekterer for meget over det. Men når først gud er kodet ind i din hjerne, så kan du aldrig fjerne ham helt igen."

Events

Kaffemøde hos Eftertro i København

Søndag d. 17/12 kl. 14-17, Nyboders mindestuer, Sankt Paulsgade 24, 1313 København K

Læs mere …

Kaffemøde hos Eftertro i Aarhus

Søndag d. 7/1 kl 13-17 Søren Frichs vej 42p, st. 8000 Aarhus

Læs mere …