Peblish portræt Christian Trapp Schmidt Katolicismen

Tænkningen tog troen

Hvor meget katolicismen fyldte i Christians liv, blev han først klar over som voksen. Men så blev han til gengæld også pinligt bevidst om dens omfang. I dag ser han tilbage på barndommens religion med lige dele munterhed og alvor.

Christian Trapp Schmidt, født 1977 i Odense

Interviewet af Anders Stjernholm

Barndommen

Religionens omfang strejfede ikke Christians tanker som enebarn i hjemmet i Odense. Men når han i dag som voksen kigger tilbage, står det anderledes klart: "Det fyldte jo grotesk meget! Dengang tænkte jeg ikke over det, men i bakspejlet fyldte det helt enormt meget." Han ler lidt, mens han understreger sin indsigt.

Tilbage i 80ernes Odense er Christians far – ligesom farfaren – organist i den katolske kirke. Moderen sidder i menighedsrådet, og i det hele taget er familien en vigtig del af det katolske miljø i Odense. Krucifikser hænger over alle døre, og små statuetter af f.eks. Jomfru Maria står i hver eneste rum.

Troen

Jesus' liv og lære, som fortalt i Biblen, var en utvetydig størrelse for Christian. Og ligesom for de fleste børn handlede det om forældrenes påvirkning.

"Mine forældre havde sådan en sjov evne til at lave en split brain. Når de talte om det dogmatiske: kødets opstandelse og det evige liv – de her forskellige religiøse tematikker – så var det bare fakta. Men på den anden side udelukkede de slet ikke evolutionslære, og jeg har aldrig hørt tale dem ned om homoseksuelle – og de havde mange homoseksuelle venner. Men når vi talte teologi, kunne jeg mærke, at der var ting, vi ikke skulle tale om."

Udadtil er Christians barndom helt alle som alle andres. Troen fylder ikke noget i skolen, eller når han ser sine venner. Religion hører hjemmet og privatlivet til.

Tvivlen

Som teenager stopper den faste kirkegang for Christian, og da han flytter hjemmefra, bliver der plads til flere tanker om verden og religionen.

"Det var en længere proces, men det tog vel for alvor fart, da jeg begyndte at læse på universitet. Fremfor alt var det vel den intellektuelle horisontudvidelse ved at begynde på universitetet."

Christian begynder at læse historie på Syddansk Universitet. Og det er her, at tvivlen rigtig får plads at spille på.

"Fagene, der lærer os at tænke – videnskabsteori og videnskabsfilosofi – hvor vi lærer om selve tankeprocessen. De fik mig til at tænke over rigtig og forkert, og gav mig anledning til at genoverveje, hvordan jeg konstruerede min virkelighed. Og den konstruktion, jeg var blevet opdraget i, gav jo – i forbløffende fart – mindre og mindre mening. Det mundede ud i en rent intellektuel forundring over: Hvorfor tror jeg i grunden på det her?"

Efter troen

At miste troen er ikke ubetinget glædeligt for Christian.

"Det er lidt to-delt. På den ene side er det en vældig befrielse at slippe for forestillingen om den her altseende, alt-blandende-sig-i faderskikkelse, der ser og hører alt, hvad du gør.

På den anden side er der et kæmpe spring… du hopper jo ud i et stort sort hul, hvor du har været vant til tanken om frelse, og at du skal gense afdøde familiemedlemmer. Og så pludselig slår det dig: Det passer ikke. Vi er her kun en gang. Den her verden er ikke skabt af nogen med noget formål."

Tanken om formål – at livet har en begrundelse og en mission – er en han grubler over i længere tid.

"Og religionen giver jo en følelse af sammenhørighed. Og en følelse af formål, som er befriende – men den er også uhyggelig. Det var den i hvert fald for mig, da jeg blev klar over den."

I dag

Christian melder sig ud af den katolske kirke i sine sene tyvere. Familie og venner accepterer skiftet uden problemer, dog erkender Christian, at havde hans forældre været i live, havde processen været anderledes.

"Jeg ville formentlig have gjort det af principielle årsager uanset, men det var nok blevet sværere."

I dag kalder han sig "næsten-ateist", blandt andet for ikke at blive associeret med hardcore ateister.

"Men jeg er i hvert fald lige så sikker som på enhjørninger og havfruer. Ting vi jo alle sammen godt ved ikke findes. Vi er nogenlunde i samme spektrum," forklarer han med hænderne flagrende og smilet spændt i iver efter at forklare mig sine tanker.

At religionen på den måde snød ham for indsigt om verden tidligt i livet, gør ikke Christian vred, selvom han tydeligvis er en tænkningens mand.

"Det har ikke taget noget fra mig. Det har ikke ødelagt noget. Men det er irriterende, når jeg nu rent intellektuelt godt kan se det, at sandsynligheden for en skabende eller opretholdende gud er uendeligt lille, så er det svært mentalt at slippe det, når det i den grad er blevet kodet ind i mig fra barnsben af."

-Hvad for indkodninger er det for eksempel?

"Håbet om evigt liv kan jeg stadig godt savne, hvis jeg ikke reflekterer for meget over det. Men når først gud er kodet ind i din hjerne, så kan du aldrig fjerne ham helt igen."

Kaffemøder og events

Grundet COVID-19 situationen afholdes kaffemøder i Odense, Århus og København efter gældende retningslinjer, dvs. at antallet af fremmødte afhænger disse og at forplejning medbringes af den enkelte. Mødet kan også være helt aflyst, så hold øje med kalenderen nedenfor.

Der afholdes også også online møder for medlemmer.

Hvis du ønsker at deltage eller blot vil have kontakt med Eftertro bedes du kontakte os på mail eller telefon

København

Aarhus

Odense

  •  

    "Det var ikke nemt for mig at forlade det religiøse samfund, som jeg er født og opvokset i. Det er ti år siden, jeg forlod religionen, og jeg har sidenhen gennemlevet et væld af følelsestilstande såsom: vrede, bitterhed, desillusion, apati etc. Jeg mener dog nu at have bearbejdet meget af det, og jeg bliver kun fortrøstningsfuld, når jeg møder et initiativ som Eftertro. Jeg vil endda driste mig til at sige, at det giver mig håb."

    Christopher 

  •  

    "Jeg oplevede troen forsvandt gradvist efterhånden som jeg syntes at vokse fra den. I stedet for at være givende og inspirerende, kom den til at virke som en spændetrøje, hvor jeg oplevede mig bundet på menneskelighed, livssyn, intellektuel integritet, handlingsmønstre og livsførelse. De religiøse forklaringer slog ikke længere til og i stedet for at klamre mig til dem, gav jeg slip. Det har haft sine konsekvenser, men jeg har aldrig fortrudt det."
    David

  •  

    "Selvom jeg på overfladen var en del af et stort fællesskab, følte jeg mig meget alene med min tvivl."

  •  

    "Det var en opvågnen for mig, at der kunne findes en verden uden religion. Da jeg brød med det trossamfund, jeg var født ind i, søgte jeg stadig. Det var mere naturligt for mig at lede efter en gud, hvor end han måtte være, end at stoppe op og overveje om han overhovedet fandtes. Jeg har måttet tage aktiv stilling til verden ud fra, hvad jeg selv synes, og ikke hvad andre siger, at en gud har bestemt."

  •  

    "Det snart er 25 år siden jeg forlod troen, men selv idag har mit møde med Eftertro og andre tidligere troende været fantastisk givende. Der er en særlig forståelse, når man taler med andre, der selv har prøvet det. Nærmest en indforståethed, - som at tale med en gammel ven. Selv på tværs af tidligere trossamfund og religioner, har vi meget at dele."

    Søren

  •  

    Jeg har ikke nok ord til at beskrive hvor skønt det var, at møde så mange dejlige mennesker og få rum og tid til at snakke om emner jeg til dagligt ikke kan tale om. Jeg er altid rigtig glad og fyldt med energi når jeg kommer hjem fra kaffemøderne. Det er for mig et slags pusterum, og et sted hvor jeg kan få et socialt fællesskab, som jeg har savnet længe. Mange tak til alle de engagerede medlemmer der har fået det op at stå og gjort det muligt for os at mødes. Af hjertet tak for det gode arbejde.

  •  

    "I Eftertro er der plads til mig som individ, uden at der en dømmende kraft til at vurdere og overvåge mig."

  • "Jeg har da helt klart genfundet troen ved at være med i forløbet omkring Eftertro. Troen på mig selv og troen på andre. Men også troen på at jeg ikke er alene om mine oplevelser, og troen på at jeg sammen med ligesindede står stærkt ved at turde dele oplevelserne med andre og turde tage personligt ansvar for vores liv og fremtidsdrømme. Det at møde et fællesskab udenfor religiøse dogmer, der netop er næstekærligt og rummeligt - giver livet masser af mening. Her er der plads til netop mig, der er plads til individet og samhørighed på trods af forskeligheder. Jeg tror på mennesket og det gode i det uden at der skal være en dømmende kraft til at vurdere og overvåge mig og mine gerninger – jeg kan godt selv, og fællesskabet med alle de andre dekonvertitter gør det bare endnu bedre."

    Anette

  •  

    "Religionen undertrykte min menneskelighed. I dag har jeg friheden til at være mig selv, til at være naturlig."

  •  

    "Jeg føler mig som et bedre menneske siden jeg indså, at alt ikke er skabt for mig."

  •  

    "At undertrykke tvivlen gjorde mig fysisk dårlig. Da jeg tillod mig selv at tvivle gav det omgående en forløsning."