Peblish portræt Aske Sparrebro Hare Krishna

Askes uendelige jagt på sandheden

Han voksede op med et trodsinstinkt, som passede godt sammen med Hare Krishnas alternative livsanskuelse. Så på trods af ateistiske forældre endte Aske Sparrebro med et skaldet hoved dybt begravet i religionens bøger. Men hans ambition om ikke at tage fejl kostede ham troen.

Aske Sparrebro, født 1993 i København

Interviewet af Anders Stjernholm

Barndommen

Religion fylder efter Askes egne ord intet i barndommen.

"Hele min familie har en rød marxistisk baggrund, som gjorde sig udslag i, at religion ikke var noget vi brugte. Jeg har dog altid været fascineret af religion og er det stadig."

- Hvorfor?

"Jeg har altid haft det svært ved at finde ind i livet. At passe ind i livet. Det er en ide om, at vi alle sammen har en hylde, hvor vi hører til. Sådan har jeg aldrig haft det. Jeg har aldrig haft fornemmelsen af, at jeg vil blive 100 procent glad, mens jeg er her."

"Det er ikke sådan, at jeg går rundt og er deprimeret. Men jeg har bare ikke den der halleluja-agtige oplevelse af at finde den rette plads. Jeg ved ikke, om det er mig, der er underlig, eller samfundets forventninger er det. Det er nok en blanding."

- Er det kommet af den her marxisme, du er vokset op med?

"Ja, det er ikke fordi, jeg ikke vil arbejde. Det er mere den her forestilling om, at hvis du følger en bestemt formular, så bliver du lykkelig. Det har jeg en grundlæggende mistro til."

Troen

"I gymnasiet havde jeg det rigtig dårligt indeni. Det var der min forvirring nåede sit højdepunkt. Og samtidig blev jeg vred over, at samfundet mente at vide, hvad det bedste var for mig. Derfor blev jeg ligesom tændt der."

Så Aske vælger allerede i 1.g at kigge efter alternativer.

"Min mor er misbrugskonsulent, så det faldt mig aldrig ind at gå den vej og drikke en masse guldøl. Det skulle være en intellektuel tilgang. Og fordi jeg altid har haft en akademisk interesse i religion og filosofi, så der gik jeg på opdagelse."

Takket være internettet giver Aske sig i kast med et omfattende studie af verdens religioner.

"En dag gik jeg en tur i en park på en køn efterårsdag. Da stillede jeg mig det klassiske spørgsmål: "Er vi her tilfældigt?" Og mit svar var "nej", og så måtte den opfølgende konklusion blive: "så må det være en gud, der har gjort det." Verden er ret fantastisk, vi har små frø som udvikler sig til pink blomster og så videre. Det ville være antiklimatisk – trist – hvis der ikke var en mening bag det."

Aske falder derefter over en bog af A.C. Bhaktivedanta Swami, som grundlagde Hare Krishna bevægelsen i New York i 1966.

"Bogen "Perfect questions perfect answers" var en samtalebog, hvor en hippie spørger en swami – en åndelig dude – om en masse af grundlæggende spørgsmål om livet. Og jeg kan huske, at jeg synes, at det var ret forfriskende. For swamien lagde ikke fingrene imellem. For eksempel sagde han, at når du drikker af en flod, og du ikke er klar over, at Gud har lavet det vand – så stjæler du. Så er du en tyv. Og jeg tænke ok, det er ikke en sådan en klassisk folkekirkeprædikant, der prøver at bortforklare alting. Ham her står fast på sine religion. Det har jeg den dag i dag respekt for."

Bogen vækker Askes interesse og han opsøger Hare Krishna-templet i Vanløse, som gør voldsomt indtryk på ham.

"Det var i skarp kontrast til alt mulig andet. Og det var nok det, der fængede mig. Både bevægelsen og dens teologi stod i så skarp kontrast til det, som jeg var utilfreds med."

Så Aske bliver hængende og lytter til hele programmet den søndag.

"Det var jo et åndeligt fællesskab, for vi har alle sammen stillet os selv de samme spørgsmål. Jeg var ikke derude for at få venner – jeg var der for at få svar. Men det er selvfølgelig altid rart med venner."

Det er teologien og selve troen, der fanger Aske. At guruerne virker sikre i deres sag, står inde for deres budskaber og lever deres tro tiltaler den søgende unge mand. Så Aske begynder at komme fast i templet.

"Den tilsyneladende videnskabelighed. Det er ikke sådan at "bare du tror" ligesom i kristendommen. Der er ligesom en klarere manual. Der er en klar handlingsplan, krydret med lidt indisk fe-støv, som får det til at fremstå lidt federe."

Efter gymnasiet flytter Aske ud i templet og lever efter Hare Krishnas forskrifter. Han klipper sig skaldet og mediterer to timer om dagen. Hans forældre synes ganske vist, at frisuren og troen er lidt sær, men forbedringen i Askes humør og engagement betyder, at de accepterer hans valg.

"De så jo, at de fik en bedre søn – en gladere søn. Og jeg fik jo stadig lov til at besøge dem, det er ligesom en del af den her propaganda."

- Propaganda? Hvorfor kalder du den det?

"Det gør jeg fordi, at deres menneskesyn er jo, at med mindre du lever som os, så lever du forkert. Men det fortæller de ikke med det samme, for så skræmmer de bare folk væk. Tanken er, at du bliver ligesom de mennesker, du er sammen med. Så jeg blev advaret mod at have bekendtskaber, der ikke var Hare Krishna."

- Kostede det dig penge?

"Nej. Jeg betalte husleje, da jeg boede i templet. Men det er en rigtig religion i den forstand, at de mener hvad de siger og ikke er ude efter dine penge."

Tvivlen

På et tidspunkt beslutter templets ledere sig for, at Aske skal stige i graderne. Derfor skal han udpege sig en personlig læremester – en guru. Da Aske begynder at stille guruen spørgsmål, bliver det starten til slutningen.

"Er det ikke lidt hårdt gået af Gud, at han organiserer verden sådan her? Kunne han ikke have gjort det anderledes? At stå op klokken tre om morgenen og leve i cølibat – det er ikke sådan at det på magisk vis bliver supernemt. Taget i betragtning af, at Gud godt kan lide at vi holder med ham - hvorfor har han så gjort det så svært?"

Aske ved godt, at det ikke er velansete spørgsmål, fordi de er tvivlende. Men han stiller dem alligevel.

"Da jeg spørger ham om det, læner han sig frem og kigger meget intenst på mig. Og så siger han: "Du skal ikke skyde skylden på Gud – hvis du gør det, kommer du aldrig væk herfra og i himlen!" Så han svarede ikke på spørgsmålet - han responderede. Men han svarede ikke på det."

Aske forblev i templet til trods for sin tvivl. Han talte ikke højt om det, for så ville han miste sin status, og alt det han havde arbejdet for.

"Jeg kan huske, at jeg måtte snige mig ud sammen med min mor for at se "Hobbitten". Alle de her småting begyndte at gå mig på."

Det blev familien, der hjalp Aske med at hive plastret helt af, da han tog hjem og fejrede jul i 2012.

"Efter jul spørger min mor mig: "Hvornår vil du tilbage igen?" På det tidspunkt havde jeg overvejelser om, at jeg ikke kunne tage den her store indvielse, mens jeg var i tvivl. Det ville uærligt af mig. Det ville skade min integritet. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre ved det. Men jeg vidste, at jeg ikke kunne gå igennem med den indvielse."

"Så jeg sagde til min mor: "Jeg har ikke lyst til at tage tilbage igen." Hun spurgte så, om hende og hendes kæreste skulle hente mine ting. Og det sagde jeg ja til."

- Så de tog derud uden dig?

"Ja. Jeg kunne ikke stå op til de her gutter, jeg havde levet med i to år og fortælle dem, at jeg regnede deres religion for bullshit. Jeg holdt jo af dem. Også fordi at jeg var bange for, at ville smooth-talke mig. Vi har snakket efterfølgende. Men jeg gik aldrig officielt til bekendelse - jeg valgte bare at trække mig."

Efter troen

Efter tiden tog Aske turen med de samme ateistiske bøger, som mange eks-troende går til.

"Jeg synes ligesom, at jeg var blevet taget på sengen – og jeg nægtede, at det skulle kunne ske igen. Så jeg sagde til mig selv, at hvis religionen har svaret, så må jeg kunne læse de her bøger – ateismens Bibler - og se fejlene. Det virkede ikke, så jeg gik tilbage til mit udgangspunkt – ikke at tro på noget."

"Jeg tilbragte et halvt år med at være rigtig vred og følte mig snydt. Men jeg tænkte også, at der må være noget i de her religioner. For jeg kan ikke argumentere imod min oplevelse – jeg var lykkelig. Jeg stod op kl. 3 om morgenen, og jeg var glad for det."

I dag

Aske går nu på RUC i Roskilde, hvor han læser dansk og historie, og kalder sig jernhård ateist.

"Men samtidig har jeg også indset, at det i sig selv er en afgrænsning. Bare fordi at gud ikke findes, betyder det ikke, at alt der kommer ud af religion er lort. Som ateister siger vi, at vi ikke påstår noget – så duer det ikke at lave sådan en forsimpling."

- Savner du noget ved selve troen?

"Jeg finder det stadigvæk irriterende, at jeg i et vist omfang er tvunget til at finde mig i min egen grundlæggende uvidenhed. Jeg savner ærlig talt at føle, at jeg har svaret på alt. For jeg kan ikke lide at tage fejl. Men netop derfor måtte jeg forlade troen."

- Så føler du dig sikker på den beslutning?

"På en god dag føler jeg, at jeg gik for sandhedens skyld. På en dårlig hælder jeg til, at jeg bare gerne ville i biografen."

Kaffemøder og events

Grundet COVID-19 situationen afholdes kaffemøder i Odense, Århus og København efter gældende retningslinjer, dvs. at antallet af fremmødte afhænger disse og at forplejning medbringes af den enkelte. Mødet kan også være helt aflyst, så hold øje med kalenderen nedenfor.

Der afholdes også også online møder for medlemmer.

Hvis du ønsker at deltage eller blot vil have kontakt med Eftertro bedes du kontakte os på mail eller telefon

København

Aarhus

Odense

  •  

    "Selvom jeg på overfladen var en del af et stort fællesskab, følte jeg mig meget alene med min tvivl."

  •  

    "Jeg oplevede troen forsvandt gradvist efterhånden som jeg syntes at vokse fra den. I stedet for at være givende og inspirerende, kom den til at virke som en spændetrøje, hvor jeg oplevede mig bundet på menneskelighed, livssyn, intellektuel integritet, handlingsmønstre og livsførelse. De religiøse forklaringer slog ikke længere til og i stedet for at klamre mig til dem, gav jeg slip. Det har haft sine konsekvenser, men jeg har aldrig fortrudt det."
    David

  •  

    "Det var ikke nemt for mig at forlade det religiøse samfund, som jeg er født og opvokset i. Det er ti år siden, jeg forlod religionen, og jeg har sidenhen gennemlevet et væld af følelsestilstande såsom: vrede, bitterhed, desillusion, apati etc. Jeg mener dog nu at have bearbejdet meget af det, og jeg bliver kun fortrøstningsfuld, når jeg møder et initiativ som Eftertro. Jeg vil endda driste mig til at sige, at det giver mig håb."

    Christopher 

  •  

    Jeg har ikke nok ord til at beskrive hvor skønt det var, at møde så mange dejlige mennesker og få rum og tid til at snakke om emner jeg til dagligt ikke kan tale om. Jeg er altid rigtig glad og fyldt med energi når jeg kommer hjem fra kaffemøderne. Det er for mig et slags pusterum, og et sted hvor jeg kan få et socialt fællesskab, som jeg har savnet længe. Mange tak til alle de engagerede medlemmer der har fået det op at stå og gjort det muligt for os at mødes. Af hjertet tak for det gode arbejde.

  • "Jeg har da helt klart genfundet troen ved at være med i forløbet omkring Eftertro. Troen på mig selv og troen på andre. Men også troen på at jeg ikke er alene om mine oplevelser, og troen på at jeg sammen med ligesindede står stærkt ved at turde dele oplevelserne med andre og turde tage personligt ansvar for vores liv og fremtidsdrømme. Det at møde et fællesskab udenfor religiøse dogmer, der netop er næstekærligt og rummeligt - giver livet masser af mening. Her er der plads til netop mig, der er plads til individet og samhørighed på trods af forskeligheder. Jeg tror på mennesket og det gode i det uden at der skal være en dømmende kraft til at vurdere og overvåge mig og mine gerninger – jeg kan godt selv, og fællesskabet med alle de andre dekonvertitter gør det bare endnu bedre."

    Anette

  •  

    "Det var en opvågnen for mig, at der kunne findes en verden uden religion. Da jeg brød med det trossamfund, jeg var født ind i, søgte jeg stadig. Det var mere naturligt for mig at lede efter en gud, hvor end han måtte være, end at stoppe op og overveje om han overhovedet fandtes. Jeg har måttet tage aktiv stilling til verden ud fra, hvad jeg selv synes, og ikke hvad andre siger, at en gud har bestemt."

  •  

    "I Eftertro er der plads til mig som individ, uden at der en dømmende kraft til at vurdere og overvåge mig."

  •  

    "Jeg føler mig som et bedre menneske siden jeg indså, at alt ikke er skabt for mig."

  •  

    "Det snart er 25 år siden jeg forlod troen, men selv idag har mit møde med Eftertro og andre tidligere troende været fantastisk givende. Der er en særlig forståelse, når man taler med andre, der selv har prøvet det. Nærmest en indforståethed, - som at tale med en gammel ven. Selv på tværs af tidligere trossamfund og religioner, har vi meget at dele."

    Søren

  •  

    "Religionen undertrykte min menneskelighed. I dag har jeg friheden til at være mig selv, til at være naturlig."

  •  

    "At undertrykke tvivlen gjorde mig fysisk dårlig. Da jeg tillod mig selv at tvivle gav det omgående en forløsning."